
Velkommen til
Island
Fisketur til Island – Storørredfiskeri med spin og flue i unikke omgivelser
Island er et land, der aldrig står stille. Her ånder jorden under dine fødder, og lyset skifter fra minut til minut, mens vulkaner og gletsjere sender røgsøjler mod himlen.
På en fisketur til Island oplever du unikt storørredfiskeri i nogle af verdens mest dramatiske naturområder – præcis dér hvor de europæiske og amerikanske kontinentalplader trækker øen fra hinanden og skaber dybe kløfter og rå formationer.



Fiskeriet på Island er enestående
De islandske søer byder på rå og uforstyrret natur med kyststrækninger, der leder tankerne mod Øland – bare større, vildere og endnu mere dramatisk.
De glubske fisk stiger fra dybet og ind på lavt vand efter insekter og byttefisk. Her jager stærke rovfisk i en størrelse og styrke, som kun få steder i verden kan matche.
Vores ture er målrettet enten flue eller spinnefiskeri. På flueturene fisker vi stræk hvor kun fluefiskeri er tilladt. På begge ture er der dog mulighed for at kombinere begge fiskeformer.
At fiske på Island er en oplevelse for livet – under midnatssolens gyldne lys eller med nordlyset dansende over himlen. Det er en unik fiskeferie, som enhver lystfisker bør opleve mindst én gang.
ION Beat – legendarisk fluefiskeri i Island
Ved udløbet af Ölfusvatnsá og i Þorsteinsvík i Þingvallavatn mødes strøm og krystalklart, næringsrigt vand i et af verdens mest eftertragtede fiskesteder.
Her lever legendariske Ice Age Brown Trout og fjeldørred – store, sky og kompromisløse fisk, der tømmer hjul, knækker kroge og bliver hængende i hukommelsen.
Udvalgte stræk omkring søen leverer år efter år exceptionelt fiskeri. Derfor fisker og roterer vi dagligt på flere nøje udvalgte pladser, hvor vi oplever eksklusivt ørredfiskeri i verdensklasse.
Spinnefiskeri på Island – jagten på de brutale ædemaskiner
Vi fisker eksklusive hotspots i områdets søer, hvor bemærkelsesværdige store fisk er landet gennem årene. Når et hug falder, kan det hurtigt eskalere – hjulet skriger, og fisken drøner afsted i lange hidsige udløb.
Med lokal erfaring sørger vi for, at du står det rette sted på det rette tidspunkt til både storørred og intenst stimefiskeri. Spinnefiskeri på Island er råt, ægte og uforudsigeligt, fiskene er ekstremt stærke, og der er mange af dem.
Indkvartering tæt på fiskepladserne – vores Fiskelodge på Island
Vores fiskelodge på Island ligger tæt på de bedste fiskepladser. Her samles dagens oplevelser over god mad og varme drikke, mens fiskerihistorier deles i hyggelige rammer.
Forplejningen består af veltilberedte måltider i hytten samt morgenmad og frokost/madpakker med et bredt udvalg. På udvalgte dage grilles der direkte ved fiskevandet.
Vi lægger stor vægt på komfort, trivsel og gode faciliteter – herunder mulighed for enkeltværelser.
Book din fisketur til Island
Oplev en fisketur til Island med storørredfiskeri i rå og storslået natur. Vi tilbyder eksklusive fiskepladser, komfortabel indkvartering med tilknytning af erfarne lokale guider.
Kontakt os for priser og ledige datoer til din næste fisketur til Island.
Praktisk

Inkluderet
✔ All inklusive tur
✔ Overnatning
✔ Lækker mad og drikkevarer
✔ Pickup/drop off i lufthavn
✔ Al transport og brændstof
✔ Fiskelicenser
✔ 1-2 turledere
✔ Infomøde inden afrejse
✔ Grejanbefalinger
✔ Overnatning på 2-sengs værelse
✔ 3-6 deltagere
Ikke inkluderet
— Flybillet (ca. 3.500 kr.)
— Transport i Danmark
— Desinfektion af fiskegrej
— Personlig rejseforsikring
— Tillæg enkeltværelse 1.500kr
Datoer

Kontakt os
Udfyld formularen herunder – så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.




























































